En dag i børnehaven:

Vi åbner hver dag kl. 6.20.

Solvej er på vej ind i børnehaven sammen med hendes far.De kan høre, at der allerede er kommet et par børn. De sidder ved bordet sammen med en voksen og spiser morgenmad i fællesrummet. Lyset er dæmpet og der er stearinlys på bordet. Uhm! det dufter at havregrød med kanel. Solvej er lidt træt, så far spørger den voksne: ”vil du vinke med Solvej, ved vinkevinduet”? Solvej og den voksne vinker til far, og så er hun klar til morgenmad.

Børnene kan få morgenmad fem til 7.30. Herefter går vi på stuerne. Helt frem til kl. 9 ankommer børnene, så vi prioriterer at have tid til at byde børn og forældre velkommen. Der bliver også tid til at lege, lege med Lego, modellervoks m.m. Om formiddagen serverer vi frugt, leger ude/ inde/ i skoven og laver planlagte aktiviteter.

Hver dag kl. 9 går en børnegruppe hen til vores træhytte i skoven, og de er hjemme igen kl. 12. Kl. 11 er der frokost. Efter frokost er alle børn ude på legepladsen og andre sover middagssøvn. Om eftermiddagen får vi igen et lille måltid. Det foregår udendørs, når vejret er godt.

Sidst på dagen samler vi børnene enten på den lille legeplads eller i fællesrummet. For at sætte tempoet lidt ned og slutte dagen stille og roligt. Børnehaven lukker kl. 16.50, om fredagen dog en time tidligere.

Vi leger på tværs.

Børnehaven er funktionsopdelt med spændende værksteder og legerum. Børnene må gerne lege på tværs af rummene. Planlagte aktiviteter, fødselsdage og spisning foregår i børnegruppen.

Nogle gange er der anderledes oplevelser på programmet:

  • Deltager af og til i morgensamling på skolen

  • Når barnet har fødselsdag skal det selvfølgelig fejres. Vi kommer gerne hjem til barnet og fødselsdagen må også gerne holdes her i børnehaven. (spørg blot de voksne på stuen). Barnet er selv med til at lave sin egen fødselsdags gave, som pakkes op til fødselsdagen.

  • På bondegården kan vi se, røre og lugte dyrene, og måske prøve at sidde på traktoren.

  • Vi tager til stranden og fisker efter krabber, dypper tæerne i vandet og laver sandslotte

  • Tager til Flyndersø. Her besøger vi Svenne. Han bor helt ned til søen og har 2 heste og nogle katte. Hver gang vi kommer laver han bål, lægger halmballer frem vi kan sidde på

  • Til jul dufter huset af julemad, når vi holder julefrokost.

  • Hele børnehaven kører i bus til Kobberup kirke, når vi skal til julegudstjeneste. Når vi står af bussen, kan vi se og høre de store kirkeklokker de ringer. Præsten står og byder os velkommen i døren. Vi går alle stille ind, sætter os på bænkene og orglet begynder og spille.

Publiceret 23-02-2017